Currently viewing the category: "Designobjekter"

Jeg har fået en lille dåse med ‘Happy Pills‘ hjembragt fra Barcelona af en meget kær ven.
Nu spekulerer jeg så på hvilken lykke, der er størst? Dét at han har tænkt på mig på sin rejse eller den lille delikate dåse med de små lakridser?

 

Nu kan Ole Jensens opvaskebalje også fås i (yndlingsfarven) lilla. Der er vist blandede meninger om dens funktionelle evner, men jeg synes den er god. Og børsten er en lille skønhed i sig selv. Jeg nænner personligt ikke at tage min i brug.
- Men uanset balje og børste er opvasken desværre den samme…

Kilde: Normann Copenhagen

 

Hvert forår melder trangen sig til, at fylde skabene med fint blomstret porcelæn.
Med solen, varmen og de lyse dage følger bare et ubændig behov for at dekorere hele hytten med noter af sommer. Royal Copenhagens smukke stel kan altid sætte mig i sommersteming – og samtidig bringe tankerne mod mormor.

Fotograf: Morten Holtum

Kilde: Royal Copenhagen

 

I øjeblikket hører jeg rigtig mange podcasts og nøj, hvor bliver der produceret meget godt til det medie. Det er simpelthen så hyggeligt at gå og sysle i haven med enten en god lydbog eller et podcast på iPoden.

Jeg har i øjeblikket nogle DR favoritter, som jeg varmt vil anbefale:

  1. Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden, filosofiske diskussioner.
  2. Ibens Harem, samtaler med kendte ‘ældre’ mænd.
  3. Frokost med Eliten, samtaler med kulturpersonligheder.

Hovedtelefonerne kan købes her: Aiaiai.dk

 

I en tid, hvor vi er rige som aldrig før, er den nye store luksus, at dække vores immaterielle behov. På The Flow Market kan du for bare $ 18,20 købe dig til den nye luksus endda i handy og lækkert emballeret format.
Butikken og konceptet er designet af Mads Hagstrøm. Fantastisk!

Kilde: The Flow Market

 

I dag fik jeg endelig det opkald, jeg har ventet længe på. Min lille fine hvide Fiat 500 er klar til afhentning i eftermiddag. Jeg glæder mig helt vildt – og jeg gir’ gerne en tur!

Foto: Fiat. Nyd den på YouTube.com

 

Rokkefåret; Povl Kjer er designeren bag. Danish Crafts har en fin artikel om historie bag.

Continue reading »

Tagged with:
 

I dag skal året kick-startes for fuld drøn med min nye lækre KitchenAid blender.

Jeg har taget tilløb til købet længe, da jeg synes prisen har været lige i overkanten for “ville jeg nu overhovedet få den brugt?”. Men jeg har fundet den ‘billigt’ hos Hjem.dk, så nu skal der smooties på bordet. - Som altid her ved årsskifte er optimismen og planerne om et sundere liv store.

Den har indtil nu kun skabt glæde; den er virkelig som den lover: lydsvag, kraftfuld og aldeles gedigen. Det er også lige værd at nævne, at jeg fik en super service ved købet hos Hjem.dk.

Godt nytår!

Tagged with: